Tilfredshedsgaranti
Prisgaranti
Fri fragt
Dag til dag levering
Med Andarin er vi cyklet til Levanten, den østlige del af Spanien langs med Middelhavet, hvor solen står op. ”Levantarse” betyder ”at stå op” på spansk. Levanten dækker over to selvstændige regioner: Valencia i nord og Murcia i syd. Murcia-regionen er hjemsted for tre vindistrikter: Bullas, Jumilla og Yecla ─ et af Spaniens mindre distrikter, hvis marker omkranser distriktets eneste by, Yecla, som har givet distriktet navn. Vinmarkerne breder sig ud på den castilianske højslette i baglandet af Alicante, hvor landskabet er kuperet med lave bjerge og store vidder 500-700 meter over havet. Yecla har fastlandsklima med frostperioder om vinteren og 40 grader varme somre.
Monastrell er den vigtigste blå drue i Yecla-distriktet, og ægteskabet mellem Monastrell og den glohede højslette er indgået i himlen. Monastrell (som dyrkes i Provence under navnet Mourvèdre) er tykskallet, aromatisk drue, der modner sent og kræver en lang, varm vækstperiode for at trives.
Vinen:
Andarin Monastrell har alle de kvaliteter, der har bidraget til denne vintypes succes: en tæt, blålig farvetone; en liflig duft af brombær og blåbær og en kraftfuld smag af sorte skovbær med en delikat krydret frugtsødme, der er i perfekt balance med den velvoksne alkoholstyrke (14,5 vol%) og en fast struktur af modne tanniner.
Maden:
Her er saft og kraft i smuk forening med fylde og velsmag, som vil gå fint i spand med kødretter på lam, gris og okse. En kølig aften vil en gryderet være et godt valg, men tænker man frem til en lun sommeraften, byder Andarin Monastrell sig til som den ideelle grillvin. At vinen har økologisk certifikat er et ekstra plus for de fleste vindrikkere.