Tilfredshedsgaranti
Prisgaranti
Fri fragt
Dag til dag levering
”Côtes du Rhône” har en god klang i Danmark, hvor distriktet er forbundet med rødvin, der bare smager godt. Côtes du Rhône er et af de ældste vindistrikter på kloden. Først kom grækerne sejlende langs Middelhavet, hvor de grundlagde Massalia (kendt som Marseille) omkring år 600 f.v.t. Nybyggere fra Massalia plantede de første vinstokke i Rhônedalen, men da Julius Cæsar besejrede den græske koloni overtog romerne rollen som vinavlere. Cæsar fortæller i sin beretning om gallerkrigene hvordan det var påbudt de romerske legionærer hver dag at drikke den tilmålte mængde vin for at bevare sundhed og modstandskraft under felttoget. “For at kunne lave en god vin, må vinstokken kunne se floden” mente romerne. Skrænterne langs Rhône var i den henseende perfekte, og vinen kunne sejles direkte til et købedygtigt publikum i Rom, hvor Rhônevinen blev eftertragtet. I Middelalderen blev fremstillingen af Rhônevin genoplivet af lokale munke, og kvaliteten af vinene fangede snart Vatikanets opmærksomhed. Da pave Clement V flyttede pavestolen til Avignon i 1308 fik den lokale vin sit gennembrud og den berømte Châteauneuf-du-Pape stammer fra den tid.
Vinen
I vinens verden skal man ikke kun analysere, men også elske og leve, og de fleste elsker Grenache-vinenes livgivende saftighed, krydderi og smagsrigdom. Grenache førertrøjen på, men Syrah er en uundværlig støtte til områdets lækre, sødmefulde vine. Dauvergne og Ranvier har formået at bibeholde Rhônevinenes egenart samtidig med at de sætter deres personlige præg på den enkelte vin; og denne funkler violet i glasset og charmerer næsen med sin duft af kirsebær, brombær og krydderier. Den saftige, karakterfulde velsmag af sort bærfrugt har toner af Herbes de Provence, en frisk syre, god længde og slutter af med fløjlsbløde tanniner.
Maden
Vildt kan være mange ting, men fælles for vildt-kød er dets unikke, ofte lidt sødlige smag. Det er oftest mørkt og magert kød, som typisk serveres med en masse tilbehør. Vildt ledsages bedst af en vin, der matcher vildtkødets naturlige sødme med en moden og saftig frugt.